Tip en ven      

24.98.2010:
Killingerne er blevet rigtig store og deres temperament bliver bare skønnere og skønnere.
Det bliver virkelig svært, at skulle undvære dem, for de er gåret rent ind under huden.
Black Bastian har haft besøg af sine nye ejere. En meget sød lille familie. Jeg er helt sikker på, at han nok skal få det godt hos dem.... men først vil jeg lige nyde ham herhjemme, til han er klar til at flytte hjemmefra.
 
27.07.2010: Som tiden dog flyver afsted. Killingerne er nu 10 uger gamle. De stortrives og er bare så fantastisk dejlige. Sikke et super godt temperament de har.
Vi har slet ikke lyst til at komme af med dem.
Baloo begunde af spise fast føde da han var 6 uger og et par dage - mens Bastian først begyndte, da han nærmede sig de 8 uger.
Der er til tider rigtig meget krudt i dem, hvor de bare er rigtig sjove at betragte.
Der er nye billeder i deres album...
 
08.06.2010:
Så blev killingerne 3 uger og har idag passeret de 500g.
Indtil nu har de mest "mavet" sig frem, men idag er de begyndt at løfte bagbenene lidt. De kan godt lide at komme en lille tur udenfor fødekassen, men så er de også trætte bagefter ;-) 
 
24.05.2010:
Det går rigtig godt med killingerne. De har øget vægten med lidt over 20g om dagen. I morgen er de 1 uge. Hold da op som tiden går. Se navnene på deres side.
Airi var helt forvirret den dag de blev født. Hun gad ikke ligge ved dem - men det gjorde hun heldigvis dagen efter, og har vogtet over dem lige siden. Hun ligger dog ikke i kassen hele tiden men lige ved siden af.
 
18.05.2010:
Så har Airi født 2 store killinger.
Hun vækkede mig kl 03.30 i nat, og fødte den første killing (blå/hvid) kl. 05.10 (DK Miss Ronski's Blue Baloo)
Den næste killing (sort/hvid) blev født kl 05.50 (DK Miss Ronski's Black Bastian)
Se billeder mm. under killinger
 
17.05.2010:
Ja, så venter og venter og venter vi på at Airi skal føde.  Maven ser ud til at være "faldet ned", så mon ikke hun snart er ved at være klar.
Tror det bliver et kuld på 1-2 killinger da hun kun har taget 600-700g på i vægt.
 
11.04.2010:
Udstilling i Grenå gik rigtig godt - Annie og kræn fik EX1 begge dage og MEGET flotte bedømmelser. Der var desværre ikke katte nok i nogen af grupperne til BIV :-(. 
 
06.04.2010:
Uha - jeg synes bestemt, at jeg kan se lyserøde dutter på Airi.....  såååå mon ikke den er god nok, at der er killinger på vej.
Hun har ikke øget vægten - men det kommer jo nok ;-)
Kræn vokser godt den lille frækkert ;-)

13.03.2010:
Airi er gået i løb, og er nu sammen med Mozart.
 
02.03.2010:
Så er Annie og Kræn tilmeldt udstilling i Grenå.
Kræn trives og vokser, og har kastet sin store kærlighed på Airis dievorter, hvilket hun utroligt nok finder sig i. De 2 ligger sammen dagen lang.
 
30.01.2010:
Idag har jeg været på opdrætterseminar for nye opdrættere. Det var et meget givende kursus synes jeg. Anden del bliver sidst i marts hvilket jeg allerede glæder mig meget til.
Derudover har jeg hentet vores nye lille hankat Kræn. Han er rigtig lækker, og vil blive vist frem på udstillinger.
Kræn er en kat med en god portion selvtillid, så han inspicerede straks huset, og hilste på de andre katte med høj haleføring.
 
20.01.2010:
Nu varer det ikke længe inden Allie og Alexander flytter hjem til deres nye familier i Sønderjylland. De får det vist som blommen i et æg med søde mennesker omkring sig hele tiden. Jeg ønsker de 2 familier held og lykke med mine 2 smukke trolde.
Der bliver tomt her, men så er det godt, at vi har andre ting at glæde os over.
 
Udstilling i Vejen gik fint.
Mozart fik sit 2.CAC og Annie blev EX2 begge dage (søndag EX2 ud af 4), samt rigtig gode udtalelser med på vejen, så vi har grund til at være stolte af vores lille pige ;-)
 
04.01.2010:
Så har jeg oprettet en web-shop med lækre Aloe Vera produkter på denne hjemmeside. Se den i øverste menulinie Aloe Vera shop.
Killingerne var en lille tur ude i sneen idag, så jeg lige kunne få taget et par nye billeder af dem..... de syntes vist, at sneen var lidt kold, så de kom hurtigt ind igen ;-).
 
31.12.2009:
2009 er ved at gå på hæld. Det har været et år på godt og ondt med mange lærerige begivenheder  - ikke mindst i katteverdenen.
I februar mistede vi jo en dejlig kat - men der er sidenhen kommet nye til.
Airi kom i marts - og sikke en dejlig kat vi fik der. Hun har scoret pladsen som børnenes yngling.
Sidst på sommeren fødte Anastasia vores første kuld killinger. Sikke en kæmpe oplevelse!
Alle 6 killinger er meget fine og racetypiske. Allie og Alexander mangler stadige de/det helt rigtige hjem. Annie bliver boende herhjemme til avl og kæl ;-)
I efteråret fik vi pludselig og helt uplanlagt smukke Mozart hjem til os. Han træder i Fritz's sted som avlshan, hvorfor Fritz er blevet kastreret, og nyder nu tilværelsen som doven selskabskat.
 
Vi ønsker alle - og ikke mindst vore kære killingekøbere, samt Aslan, Allan (Felix) og Abbie et rigtig godt nytår, med tak for alt i det gamle.
 
Vi ses i det nye år, hvor vi sikkert har flere overraskelser til jer ;-)
 
21.12.2009:
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul!!!
 
28.11.2009:
Abbie har nu fundet sit nye hjem hos nogle rigtig søde mennesker i Storvorde. Vi er sikre på, at hun vil få det rigtig godt der sammen med en anden lille hunkilling, som de har i forvejen.
Tillykke med jeres nye missepige - jeg håber, I bliver glade for hende ;-).
 
Jeg har i et stykke tid afprøvet forskelligt kattegrus, for at se, hvilket der lugter mindst.
I meget lang tid har vi brugt de "hvide grusperler", da jeg synes, det er rart, at man ikke også skal fjerne "tis-klumper", som man skal i almindeligt kattegrus. Dette grus synes jeg, at der er minimale lugtgener ved.
Jeg har også afprøvet Extreme Classic og Ever Clean som begge er gråt klumpende grus - men jeg synes, at det lugter dårligt i løbet af meget kort tid, og at kattene slæber det rundt i hele huset.
 
Når dette så er sagt, har jeg på det seneste afprøvet 6 mm træpiller fra Jem og Fix til 60 kr. for ca 25kg. Der er til rigtig mange bakkerengøringer i sådan en sæk. BILLIGT!!
JEG ER MEGET POSITIVT OVERRASKET over træpillerne. Der er ingen lugtgener, og man skal kun fjerne "pølserne", så det er lige noget for mig. 
Pillerne skiftes, når langt de fleste er blevet til smuld - det er også først her, at kattene begynder at slæbe "støv" med ud fra bakken.
TRÆPILLER KAN KLART ANBEFALES - hvis din kat ellers vil bruge det!
 
18.11.2009:
Så har jeg igen leget med billeder, og lavet et vintertema til hjemmesiden - håber du synes om det ;-).
Killingernes stamtavler er langt om længe dukket op.

15.11.2009:
Udstilling i Hobro gik rigtig godt. Airi fik sit andet danske CACIB, og skal nu til udlandet for at få det 3. CACIB for at hun kan blive International Champion.
Airi havde jo smidt sin flotte krave op til udstillingen - så vi er ovenud tilfredse ;-)
Mozart fik sit første CAC og super gode bedømmelser, så vi har kun grund til at være glade.
 
A-kuldet er stadig super dejlige, og Abbie, Allie og Alexander venter stadig på de rette hjem - men mon ikke snart det kommer, for de er virkelig lækre og bør ses og mærkes "live".

01.11.2009:
Så blev killingerne 14 uger.
Allan og Aslan er flyttet hjemmefra, og jeg har fået meget positive tilbagemeldinger fra deres nye hjem, hvilket jeg er super glad for. Det er skønt at høre, at killingerne er faldet så hurtigt til, og at det stykke arbejde man har gjort, viser sig at være vellykket.
Nu mangler Alexander, Allie og Abbie bare at finde nye gode hjem. Det er 3 vidunderlige killinger på hver deres måde.
 
Hjemmesiden er blevet piftet lidt op hist og pist, - håber at du kan lide det :-).
Nye billeder af killingerne er på vej :-)
 
20.10.2009:
Jubiiiiii, så kom resultaterne på GSD IV testene. ALLE kattene er fri for denne genfejl - hvilket bevirker, at vi beholder skønne Annie herhjemme.
 
17.10.2009:
Ups som tiden går - det er længe siden, jeg har skrevet.
Killingerne er nu allerede blevet 12 uger, og klar til at flyve fra reden - med Allan som den første. Uha det er hårdt.
Jeg venter på svar fra GSD IV- prøverne, så jeg kan se, om vi skal beholde Abbie eller Annie i vores opdræt. 
 
26.09.2009:
Så blev killingerne 9 uger. Der er bare gang i den, men midt på dagen er der dog lige nogle timers ro og fred ;-).
Vi har fået ny avlshan - Mozart  - 1000 tak til Ise og Birger for det smukke eksemplar.
Fritz er blevet kastreret, men har vist ikke selv fundet ud af det endnu :-)
Airi og Mozart er tilmeldt udstilling i Hobro den 14 og 15 november.

19.09.2009:
Killingerne vokser og bliver frækkere og frækkere ;-).
De er overalt nu, og når jeg går i seng om aftenen, har jeg ( inden jeg kan nå at tælle til 2), 6 stk puttesyge killinger under og ovenpå dynen :-). Så leger vi lige i 10 minutter og når lyset slukkes bliver der ro - indtil kl ca 4 hvor de vågner, og flyver i tæerne på Jens :-).
Allan har haft besøg af sin nye familie fra Hovedgård (Horsens). Jeg tror, han får det rigtig godt hos dem og deres andre misser, når den tid kommer :-)

07.09.2009:
Udstillingen i Gram igår gik over al forventning. Airi blev nomineret til scenen :-)... men hendes flotte resultat blev CACIB, BIV, NOM. Vi er meget stolte af vores smukke mis.

Killingerne vokser godt og spiser en masse fast føde.
De er nu ude af kravlegården, og har indtaget soveværelset så Anastasia kan lære at acceptere, at de har større bevægelsesfrihed......  men inden længe indtager de resten af huset.

05.09.2009:
Killingerne er nu 6 uger gamle.  De er begyndt at klatre ud af kravlegården. Alexander var den første - og Annie fulgte hurtigt efter, imens de andre så undrende efter dem.
Airi er klar til udstilling i morgen :-).

29.05.2009:
Som tiden dog går. Killingerne er idag 5 uger gamle. De spiser alle løs af killingefoder m.m. - og samtidtig napper de gerne en tår i mors mælkebar :-).
Anastasia passer dem stadig til UG - indimellem vækker hun dem når hun mener at det er spisetid.
Den bedste tid på dagen, er når man lige er stået op om morgenen, og går ind til killingerne - sikke en modtagelse man får.... det er lykken!!!! :-)

20.08.2009:
Sikke en dag. Killingerne har fået endnu en kravlegård sat op i stuen, samt bakke med nyt grus. Fresh and Easy gruset var ikke en succes til de små, da det var som om, at perlerne klistrede sig fast i gangen......  men nu med det nye grus er der allerede 3 killinger, der har tisset i den..... og Alexander har lagt sin første bruno .... :-).
Der er lavet lidt om på killingesiden - håber I kan lide det :-)
 
19.08.2009:
Airi er nu tilmeldt udstilling i Gram den 6. september.

17.08.2009:
Killingerne er nu 23 dage gamle, og har idag for første gang snuset nysgerrigt rundt i kravlegården :-).
Jeg har lavet et ny killingegalleri hvor jeg sætter billeder af killingerne ind i forskellige søde/sjove situationer. OBS- slettet igen til fordel for andre nye tiltag/ideer :-)

15.08.2009:
Nye billeder af killingerne som nu er 3 uger gamle. De er begyndt at´blive nysgerrige om verden udenfor fødekassen, og de er også begyndt at spise lidt at babycat-foderet.
Jeg forsøgte at flytte fødekassen - men det var bestemt ikke noget Anastasia brød sig om, så den måtte jeg flytte tilbage....

08.08.2009:
Nye billeder af killingerne som udvikler sig hurtigt nu. De forsøger nu at undersøge fødekassen, og ligger og ruller rundt og hygger sig.

06.08.2009:
Så er der lagt nye billeder at killingerne og desuden også af løbegården ind, da disse ikke helt var "up to date".
De små vidundere trives rigtig godt - de er bare super lækre alle sammen.

03.08.2009:
Har idag sat farvekoder og endelig kønsbestemmelse på killingerne.
Killingerne har nu fået øjne og sutter stadig lystigt ved deres meget pligtopfyldende mor.
Desuden har jeg tilføjet noget tekst vedr. vores løbegårde.

02.08.2009:
Killingerne trives fint. De er ved at få små sprækker i øjenkrogene, så det varer ikke længe før øjnene åbnes - spændende :-).
Killingerne har hver især øget vægten med mellem 90 og 100g.
 
29.07.2009:
Det går bare så fint med killingerne - de tager det på, de skal - og mere til. De spiser een gang om dagen - nemlig hele dagen ;-).......  eller....... jeg synes ihverttilfælde at de hænger i Stasi's patter hele tiden.

26.07.2009:
Anastasia klarer rollen som nybagt mor super godt. Vi må gerne røre killingerne, men tager vi dem op for længe ad gangen, henter hun dem.
Alle killinger har taget 10 gram på siden igår - undtaget nr 4 som har taget 12 gram på, så noget tyder på at de får, hvad de skal have at spise.

25.07.2009:
Kl 11.05 lagde Anastasia sig i fødekassen, og Kl 15.18 kom den sidste killing, ud af 6, til verden.
Fødslen forløb stille og roligt, og Anastasia klarede det super flot uden at sige en lyd.
Da den første killing havde banet vejen, blev de andre nærmest smuttet ud som mandler.
Fødselsforløb:
Fredag aften  (24.07) var Anastasias temperatur 37,2 grader.
Om natten lægger hun sig ofte op til mig (Lone) i sengen.
Lørdag formiddag render hun efter mig, hvorend jeg går hen.
Kl 11.05 lægger hun sig i fødekassen
Kl 11.08 Veerne begynder
Kl 11.34 går vandet
Kl 11.52 fødes 1ste killing - Aslan
Kl 12.31 fødes 2. killing - Alexander
Kl 13.14 fødes 3. killing - Allan
kl 13.36 fødes 4. killing - Annie
Kl 14.21 fødes 5. killing - Abbie
kl 15.18 fødes 6. killing - Allie
 
22.07.2009:
Anastasia trives godt og sover hele tiden. Hun har spist knap så meget idag og der er hævet rundt om dievorterne. Hun har taget ca 1300g på i vægt.
Der er billeder af hendes tykke mave under killinger.
Airi nyder godt af, at Anastasia trækker sig lidt i baggrunden, for hun har da godt nok fundet det meget kærlige humør frem i disse dage.

16.07.2009:
Anastasia buler godt ud nu, og har øget sin vægt med mere end 1 kg.
Hun sover dagen lang - bortset fra 6-8 gange dagligt hvor hun kommer frem og tigger om lækker mad :-). Tror hun har problemer med at gøre sig ren bagi nu.... knapt så lækkert :-(
 
11.07.2009:
Idag kunne jeg for første gang mærke liv i Anastasias mave - ligesom jeg også kunne se, at den bevægede sig, da hun lå på gulvet og sov.
Det er rigtig spændende, og vi glæder os meget :-)

06.07.2009:
Anastasia trives foreløbelig fint med sin drægtighed. Hun har indtil dags dato øget vægten med 800g - og man siger at de ca. tager 300g på pr killing.
Fritz er ivrig for at parre Anastasia lige pt - hun dufter åbenbart ekstra godt lige nu, på trods af hendes voksende mave.
Airi trives i bedste velgående. Hun er  bare så utrolig lækker :-)

25.06.2009:
Ja, så kan der vist ikke være tvivl længere. Anastasia er drægtig og vægten stiger stødt.
Man kan så småt se det på hendes mave, som føles lidt fastere og rundere.

13.06.2009:
Hvis ikke jeg tager helt fejl og Anastasia snyder os igen, synes jeg bestemt, at jeg kan se røde patter - så hvis vi er heldige er der killinger sidst i juli :-).
  
25.05.2009:
Vi er lidt i tvivl om hvorvidt Anastasia er i løbetid igen. Hun skaber sig ikke på samme måde som andre hunkatte, men "mjaver" mere end normalt. Fritz parrer løs på hende, men kun tiden vil vise, om det bærer frugt.

21.05.2009:
Airi trives rigtig godt, og hendes pels er bare blevet så fantastisk lækker. Halen er også så småt ved at vokse ud igen, efter at de små killinger havde "plukket" gevaldigt i den.
Hun er også begyndt, at kunne lide det Hills vådfoder, som vi ofte serverer for dem. I starten ville hun kun have sit tørkost.
Hun elsker at komme ud i kattegården - her bliver der virkelig brændt noget krudt af :-).
Fritz og Anastasia har det også godt, og har nu smidt vinterpelsen.

06.05.2009:
Der er ingen røde patter at spore på Anastasia - så Fritz anstrengelser har ikke båret frugt. Vi venter nu på, at Anastasia kommer i løbetid igen.

02.04.2009:
Fritz har fået lov til at parre Anastasia nogle gange, på trods af at hun ikke viser tegn på løbetid. Der var både "skrig" og "rulning" så vi er sikre på, at han fik lov af hende. Dette er sket mindre end en uge efter, hun fik sin sidste p-pille, - så vi er meget overraskede over, at det kan ske så hurtigt.

26.03.2009:
Vi er blevet nødt til at ændre lidt i vores planer - så Fritz og Anastasia skal forsøge at at lave killinger, når Anastasia går i løb næste gang.
Anastasia deltager alligevel ikke i udstilling i Hornslet.

Airi er faldet rigtig godt til. Hun enes fint med de 2 andre, og har vist sig, at være et stort legebarn.
Hankattegården er stort set færdig - vi mangler bare det "lille læhus" samt udkigsplatforme, klatremuligheder osv.
Vi har et brugt kaninbur stående, som vi lige skal have isoleret, og indrettet før det tages i brug. Kattene er vilde med disse små "opholdssteder".
OG, til sidst - men bestemt ikke mindst - har vores kaniner jo skænket os de skønneste små unger - se dem her.
 
13.03.2009:
Idag har vi fået en ny missepige. Hun hedder Nunchaku Airi og kommer oprindeligt fra Holland.
Vi fik hende fra "DK Sacala", idet de er ved at skære krafigt ned i kattebestanden.
Vi glæder os til at lære vores nye smukke pige at kende.

 01.03.09:
Jens er idag begyndt at bygge en ny kattegård beregnet til Fritz.
Fritz skal stadig være inde hos os, lige så meget som han er nu - han får bare sit eget herredømme, så Anastasia kan få lidt ro for hans tilnærmelser en gang imellem.
Jeg har lavet et nyt galleri, hvor du kan følge byggeriet.
 
10.02.09:
Anastasia er tilmeldt udstilling i Hornslet søndag den 29 marts 2009.

04.02.09:
Ronja er desværre død idag - R.I.P smukke Ronja og små ufødte killinger.
Ronja var frisk, som hun plejer om morgenen og i dagene før - så hvad der end er sket, er det gået meget hurtigt.
Charlotte fandt hende i deres hus i løbegården.
Vi er alle meget kede af det.
 
26.01.09:
Der er ikke længere tvivl om Ronjas drægtighed.
Hun tager stødt og roligt på, og har nu 300g ekstra på kroppen. Hendes patter stritter og er pænt røde :-). Hun spiser godt og sover meget.
Vi er MEGET spændte på både fødsel og killinger, da det er vort 1. kuld :-).
Jeg har allerede været ude at købe ekstra kradsetræ beregnet til de små :-)
De andre katte trives også godt. Fritz kan ikke helt lade Anastasia være i fred - så hun har nu fået sin 1. p-pille. 
Vi er begyndt på planlægningen af endnu en kattegård til Fritz, i tilfælde af at han begynder at genere pigerne for meget.

09.01.09:
Ronja har taget 100g på - så vi er meget spændte på, om hun er drægtig. Der er ikke andre tegn såsom lyserøde patter at se endnu.

Anastasia er ved at få en mere fyldig krop - det kan selvfølgelig skyldes det ekstra pels hun har fået - men hun ser virkelig smuk ud, synes vi.

28.12.08:
Ronja er igen i løbetid - og det er kun 14 dage siden, at hun blev færdig med den sidste.... 
Fritz øver sig på hende til den store guldmedalje - håber godt nok ikke, at han dør af hjerteslag sådan som han puster. Han kan ikke helt finde ud af det - men det kommer jo nok engang... nu må vi vente og se :-)
 
19.12.08:
Så fik Ronja overstået sin første løbetid efter p-pillerne er stoppet. Sikke et påstyr de katte kan lave :-). er glad for at det er overstået, og at vi næste gang kan lade naturen råde :-)
Vi holder juleferie fra idag og frem til 5. januar, så du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. 

30.11.08:
Udstilling i Billund gik fint. Ronja fik sit 1. certifikat CAC, Anastasia fik EX2 og super gode udtalelser og Fritz fik sin 1. titel "Dansk Champion".
Vi holder nu en god pause med udstilling, da vi begynder at planlægge Ronja og Fritz's parring, men mest fordi Fritz absolut ikke bryder sig om at blive udstillet, og det er trods alt kattenes behov, vi er nødt til at tilgodese i sådan en situation.
 
27.11.2008:
Så er kattene blevet vasket og har fået klippet negle. Det gik nu rimelig godt, selvom ingen af kattene synes, at det er det fedeste i verden.
Vi har også pakket lidt, så nu er vi ved, at være klar til at tage på udstilling.

25.11.2008:
Ronja og Anastasia er nu forlængst kommet sig ovenpå vaccinationen. De var lidt sløve i et par dage.
Jeg har nu forsøgt at sy burgardiner til dobbeltbur, så de er klar til udstillingen i Billund i den kommende weekend.
De er syet af sort nervøs velour, og skal hænges op med gardinspiraler. Alt i alt har det kostet mig små 110 kr. Jeg er meget spændt på, at se dem på buret - jeg skal nok taget et billede, og sætte ind i "udstillingsgalleriet" efter udstillingen.
Fritz har været under "behandling" for fedthale. En gang babypudder i 2-3 dage gjorde underværker :-).
På torsdag skal kattene bades - en beskæftigelse som jeg bestemt ikke ser frem til....

15.11.2008:
Anastasia og Ronja er lidt matte i betrækket idag. De blev vaccineret igår. Ronja med den årlige vaccine og Anastasia fik sin 2. vaccine samt chip. Det er længe siden der har været sådan en ro i huset - og Ronja sagde endda "nej tak" til "Tender chunks in gravy" her til morgen - det ligner slet ikke hende.
Godt at det er weekend, så vi er hjemme til at holde øje med dem.

21.10.2008:
Så er lille Anastasia blevet accepteret i flokken - ja det har hun faktisk været i nogle dage nu. Fritz har jo hele tiden fundet hende "tiltrækkende" :-), hvorimod Ronja har brugt længere tid på at vænne sig til hende. Men nu går det fint, og de kan putte sammen på sofaen. 
Det er rigtig hyggeligt med 3 katte. Der er altid een som gerne vil kæle - og det ender som regel med, at jeg har 3 katte på skødet, da denne kælelyst åbenbart smitter af på de andre.

08.10.2008:
Anastasia er nu ved at falde godt til. Hun løber nu rundt i hele huset, og kommer selv hen til os, når det er tid til kæl. Ronja hvæser stadig af hende, mens Fritz vist mere ser hende som en dejlig "kvinde" :-).
Hun har været ude at snuse lidt til kattegården - det foregik med høj haleføring. 

Vi har meldt Anastasia, Ronja og Fritz til udstilling i Billund.

02.10.2008:
Så har vi endelig hentet vores nye lille prinsesse Anastasia. Hun er rigtig dejlig, og ligger i skrivende stund og sover under min bluse tæt mod min mave :-).
Hun er ikke så modig endnu - men lad os nu se om ikke det kommer i løbet af natten.
 
29.09.2008:
Jubiii... så er kattegården for alvor taget i brug. Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet - og det ser ud til at kattene også er det.  Der er rigtig god plads til at løbe og udfolde sig - og heldigvis tog vi vores gamle fældede troldhasseltræ med fra vores gamle hus - for det er vel nok dekorativt, og kattene er vilde med at kravle i det. 
Kattene har haft deres første nat derude - hvor var det skønt at få lov til at sove i fred og RO!!!

26.09.2008:
Det blev så ikke lige igår, at kattene kunne komme lidt ud - MEN der er håb om, at de kan snuse lidt til den idag, når døren er lavet.
Nu skal hønsetråden bare hæftes fast i lægterne - så er vi vist ved at være færdige.
Derefter kommer jo så det sjove med at "indrette".
Vi havde et ledigt kaninbur, som er stort nok til at rumme 2 katte - så det er deri de får deres sovested. Buret er gjort rent og klar til indflytning :-).
Derudover har de et "andehus" som de var vilde med at ligge i, i deres gamle kattegård - så det får de selvfølgelig også til deres rådighed.

25.09.2008:
Det skrider fremad med kattegården. I dag kommer min (Lone's) far og hjælper med at sætte nettet på, så der er chancer for, at kattene allerede idag kan snuse lidt til udendørslivet.

Kattegården bliver rigtig stor, og de får ca 3 gange så meget plads, som de havde i den gamle kattegård i vores "gamle" hus.

22.09.2008:
Så er vi endelig startet med at bygge vores nye kattegård. I weekenden blev der gravet trykimpregnerede stolper (tykkelse: 7,5 x7,5 cm længde 2,4m) ca 0,5 meter ned i jorden, og et par trykimpregnerede lægter blev sat på. Desuden blev der lagt fliser i bunden (under hegnet) som de nederste lægter skal "lægge"på. Fliserne lægges fordi kattene så ikke kan grave sig under, samt for nemhedens skyld, når græsplænen skal slås.
Tirsdag den 23 september 2008 bliver nettet leveret, så det varer ikke mange dage inden kattene kan komme ud.
Til siderne har vi valgt et net som er 5x5 cm i maskestr., og som overdækning har vi valgt almindelig hønsetråd.
Billeder af byggeriet kan ses under "Galleri" på katterisiden. Der vil løbende komme billeder ind som arbejdet skrider frem.

07.09.2008:
Den 6-7 september 2008 var vi på vores første udstilling med Ronja og Fritz. Det foregik i Gigantium i Aalborg.
 
Det gik over al forventning. Ronja fik 2 x Ex2, og Fritz scorede 2 gange CAC, så nu mangler han bare 1 certificat i at blive Dansk Champion.
Vi er meget tilfredse og stolte. kattene klarede det rigtig flot.
Se dommernes beskrivelser under fanen "udstilling" til venstre.

18.08.08:
Vi har nu besluttet at udvide kattebestanden med 1 hunkat. Vi er blevet meget forelskede i de Amberfarvede, som der ikke findes så mange af endnu.
Den lille prinsesse er klar til at flytte ind sidst i september måned. Hun hedder Anastasia og er gudeskøn.
 
Fritz er efterhånden er krabat på 5 kg, og er en temmelig doven hankat efterhånden.
Ronja er der stadig gang i - hun jagter lystigt de fluer, som slipper ind i huset, og er ellers generelt meget legesyg.